Festival på budget?

Hvis budgettet er snævert i henhold til at indtægter og udgifter nogenlunde går lige op, kan det være svært på flere måde at finde plads til fornøjelser. Det er svært både økonomisk, men det kan også slide lidt på moralen, for det betyder ofte at du skal give afkald på noget andet der måske er mere vigtigt end en festival.

Det hele handler i princippet om at have selvdisciplin, og det skal ikke skræmme dig. For det er kun dig der bestemmer hvor svært det skal være at finde plads til en festival i dit budget.

Pris på festival og dit budget

Det er altid godt at starte ud med at lave et budget, det kan også være du i forvejen har gjort det. På denne måde ved du hvor mange penge du har hver måned og hvad de bliver brugt på.

Men hvis du gerne vil med venner og veninderne på festival så skal vi have fundet plads i dit budget, og det kan vi først når vi ved hvad det koster at tage på netop den festival i snakker om i gruppen. Det kan være i har talt om at tage på Danmarks smukkeste festival, Smukfest, og her ved i at den dyreste billet (hvis i køber den så sent som muligt) koster 2000.

Så skal vi altså have fundet ud af hvor meget du skal ligge til side hver måned for at spare 2000 op til den billet når den engang kan købes.

Det virker utrolig simpelt, hvilket det også er, men du er nødt til at optimere og opdatere dit budget hvis du gerne vil på festival.

En sparegris er lige så retro som den er effektiv

Det er muligvis ved at være noget der kunne blive undervist om i oldtidskundskab på STX, men vi må ikke undervurdere den gamle sparegris. En sparegris kan måske hjælpe dig lige dét ekstra på vej til en tur på festival. Om sparegrisen vil tjene en billet ind eller om den blot dækker en vandmelon med vodka, er i princippet ligegyldigt.

Brug den eksempelvis hvis du har vaskepenge til overs. Eller hvis du af en eller anden årsag har mønter på dig, så put dem i sparegrisen så de ikke bliver brugt på en pizza onsdag aften. Det er godt nok ved at være sjældent vi har fysiske kontanter på os, men når det sker, kan de lige så godt komme i vores sjældne sparegrise.

Når du er på festival

Nu når du har sparet penge nok til at komme på festival, så kan det også være en god idé at spare penge mens du er derude. Der kan hurtigt ryge 1000 kroner om dagen hvis du skal købe flere kander vodkajuice og have en flæskestegssandwich 3 gange om dagen.

Derfor er det vigtigt du selvfølgelig selv tager alkohol med og indregner dette i dit budget også. Det samme gælder for mad, da maden typisk er utrolig dyr på en festival, og de enormt lækre madboder er bare over alt.

Derfor skal både mad og alkohol helst indgå i det beløb du skal spare op til, som du netop indregner i dit budget fremadrettet.

Ha’ en god og billig tur på festival.

Din mening?
Sending
User Rating 5 (1 vote)

Kommentarer (Ingen)

Leave a Reply

Sending