Hvor meget må du tjene når du får SU?

Dette indlæg er reklamefinansieret / affiliate

Hvor meget må du tjene når du får SU? Vi studerende elsker SU. For nogen er det alfa og omega i økonomien, for andre er det blot cafépenge til weekenderne og for nogle andre er indkomst ved siden af SU blot et supplement. Men hvor meget må du som studerende tjene når du er på SU ved fritidsjob? For hvis vi eksempelvis tjener 1.000 kroner for meget, så mister vi måske det vi får udbetalt i SU, som kan være i nærheden af 4800 (såfremt du ikke er hjemmeboende).

Styr på fribeløb under SU

For at undgå at tilbagebetale SU, må du ikke tjene mere end dit fribeløb. Skulle det ske at du får et tilbagebetalingskrav vedrørende din SU, er dette noget der beregnes ud fra din indkomst, og mere dybdegående fra din årsopgørelse.

Der er flere faktorer der kan have indflydelse på et forhøjet fribeløb. Heriblandt hvis du har børn under 18 år, du bor hjemme og dine forældre har en høj indkomst – hvilket din SU er afhængig af, hvis du er i forsvarstjeneste i udlandet eller modtager løn for særlige politiopgaver.

Tager vi udgangspunkt i at du bor hjemme og din SU er afhængig af dine forældres indkomst, så vil fribeløbet blive forhøjet med forskellen fra det du får i SU, og den højeste SU sats. Dette vil sige at hvis du eksempelvis får 850 mindre end den højeste SU sats, må du tjene 850 kroner mere ved siden af din SU.

Fribeløbet satser

Betaler man skat af SU? Nu kommer vi til det der omhandler hvor meget du må tjene i kroner og øre, inden du overstiger dit fribeløb så du skal betale din SU tilbage.

Starter vi med ungdomsuddannelser, er fribeløbet i 2018 på 7.749 kroner per måned. Så her må du altså ikke tjene mere end 7.749 kroner ved dit fritidsjob.

Du må dog tjene mere hvis du går på en videregående uddannelse, dette skyldes at de der er på en videregående uddannelse, også har brug for mere end sin SU og lidt til. Fribeløbssatsen for studerende på videregående uddannelser er på 12.222 kroner per måned.

Har du børn under 18 år, vil dit fribeløb stige med 2.332 kroner per måned.

Er din situation således at du har søgt ind på en uddannelse, du ved at du er kommet ind, men du får ikke SU indtil? Så er dette betegnet som det mellemste fribeløb. Her er dit fribeløb på 19.353 kroner per måned.

SU og reglerne ændrer sig

Ved hvert eneste årsskifte ændrer tallene sig. Der er altid et eller andet der skal reguleres, og her snakker vi ikke kun om SU og hvor meget du må tjene. Dette kan være alt der indgår i din økonomi. Det kan være ting som kørselsgodtgørelse, boligstøtte, fradrag og meget mere. Derfor er det en god idé at gøre det til en tradition for dig selv, at få et kort overblik hver eneste januar over hvad der er ændret og hvordan det vil have effekt på din økonomi.

Dette kan gøres hos din bank. Din bankrådgiver vil med garanti gerne være dig behjælpelig med din økonomi, og vil også hellere end gerne finde ud af det for dig.

Giv din mening til kende?
Sending
User Rating 5 (1 vote)

Kommentarer (Ingen)

Leave a Reply

Sending