Hvordan taler du med dine børn om penge?

Hvordan taler du med dine børn om penge? Penge er ikke noget der bliver undervist i nogle steder, medmindre det er i forbindelse med en specifik uddannelse indenfor økonomi. Det er egentlig en skam da det burde være noget vores kære børn fik et lynkursus i, på et eller andet tidspunkt i den almene uddannelse. Om det så er i gymnasiet eller i folkeskolen er mere eller mindre underordnet, så længe det sker.

Alt for mange mennesker havner i RKI(Hvorfor ender så mange i RKI?) på et eller andet tidspunkt i deres liv, fordi de ikke ved hvordan penge fungerer i form af lån. Og ikke bare lån, i form af alt. Det kan girokort der skal betales, betalingsservice, regulering i SKAT så der bliver betalt den rette mængde … Listen er lang, og det bør der i den grad gøres noget ved.

Opdrag dine børn med penge

Børn skal helst ikke have den opfattelse af at de kan pege på hvad de vil have (overdrivelse fremmer forståelse). Det kan godt være du sidder og tænker at dine børn ikke har den opfattelse af penge, men her bør du måske vende situationen om og spørge dig som om dine børn har en grund til ikke at have den opfattelse om penge.

Det er en god idé at give dem lommepenge, men der er tre måder du bør give dine børn penge på, så de forsvarligt får en god fornemmelse af penge og dets værdi.

De 3 metoder

Den ene måde går ud på at de får lommepenge uden at gøre noget for det. Det kan nemlig godt være du ikke har det nemt ved at finde på arbejdsopgaver dine børn kan lave derhjemme, og bare hellere vil give dem pengene. Er dette tilfældet så sørg for at de ikke får for meget. Dine børn bør selv spare op til ting de gerne vil have, uden at du fortæller dem at de skal gøre det.

En anden måde er at du ikke giver dem lommepenge, men modsat den første måde, giver dem arbejdsopgaver hvor de kan tjene deres lommepenge. Dette er muligvis den sundeste form for at lære dine børn om penge, da de helt automatisk finder ud af at de skal arbejde for det. Dine børn finde ud af at penge ikke bare hænger på træerne, eller er i fars lomme eller mors taske, der skal arbejdes for dem.

Den tredje og sidste anbefalede måde er en blanding mellem de to andre. Du kan give dine børn meget lidt i lommepenge, og derefter give dem mere hvis de gør nogle huslige pligter. Dette kan i princippet svarer til et arbejde med provision. Du får en fast grundløn, muligvis på kontrakt og hvis du gør det ekstra godt, så får du en bonus. Ligesom den anden metode, er denne med til at gøre dine børn godt rustet til arbejdslivet, når de engang når dertil.

Hovedpointen er, at du bør overveje hvilket signal du sender dine børn når det kommer til penge, og i det hele taget materielle goder så de får styr på økonomien som ung.

Din mening?

Kommentarer (Ingen)

Leave a Reply